Den helt store udvikling i mobning er, at den ikke kun foregår i den virkelige verden, men nu også finder sted digitalt. Da der kun var IRL mobning kunne det holdes på afstand, når man var hjemme fra skole. I disse digitale tider er det svært og næsten umuligt for børn og unge at holde den digitale mobning på afstand, da det foregår hele dagen i alle 24 timer. Det ekstraordinært bekymrende ved digital mobning er bl.a., at det sjældnere bliver opdaget af voksne, netop fordi det foregår digitalt og ikke i klassen, skolegården, i sportsklubben osv., og børn og unge går i længere tid med en skidt følelse i kroppen, som kan lede til udvikling af psykiske problemer. Udviklingen af mobning på sociale medier er ligeledes meget bekymrende, da vildt fremmede i hele landet og egentlig hele verden har tendens til at deltage i mobningen, og den bliver altså kun værre. Af samme grund valgte DR at lukke ned for kommentarsporet i september 2022 på Facebook, da de oplevede, at både mængden af grove kommentarer og selve grovheden steg i den digitale debat.

Digitale teknologier har givet os et nyt sted at være og socialisere med andre. Førhen kunne børn og unge se hinanden i skolen eller i fritiden, ellers når de var hjemme, var der ingen kontakt til omverdenen. I dag lever vi i et digitalt netværk med andre, hvilket har givet os et behov for at dele vores liv og holdninger med resten af verdenen. Vi har fået et nyt sted online, hvor vi altid har mulighed for at vise os selv frem, være social og udvikle os. Flere dele af vores liv er flyttet med ind i vores digitale verden. Det gælder både de positive og negative aspekter af vores liv, hvor mobning er én af dem. Sjov og ballade på sociale medier kan hurtigt udvikle sig til mobning. Mobning digitalt er blevet nemt og en del af hverdagen, hvor mobberen i trygge rammer kan udtale sig negativt om andre eller foretage andre sårende handlinger rettet mod andre i den digitale verden.

Mobning på sociale medier – ikke kun af børn og unge, men generelt chikane og krænkelser af voksne også – er voldsomt, fordi det er lettere. F.eks. har en internet-troll (digital bølle) lettere ved at være ondskabsfuld, når det foregår trygt bag en skærm, hvor vedkommende enten kan være anonym eller ikke mener at kunne blive stillet til ansvar for sine handlinger. Det er straks sværere for de samme personer at være onde i den virkelige verden, for der er konsekvenserne højere for dem. At være anonym og mobbe andre fra bag en skærm gør, at mobning kan være konsekvensløst, fordi de ikke ser, hvordan deres handlinger påvirker offeret. Anonymiteten kan desuden gøre det sværere for forældre og voksne at finde og opdage mobberen.

En undersøgelse fra Børnerådet i 2017, som udforskede de unges egne erfaringer med digital mobning, viste, at hver tredje ung, som er blevet udsat for digital mobning, også selv har mobbet andre online. Digital mobning er en ond cirkel, som kan være svær at bryde, hvorfor digital mobning er blevet så udbredt.

Det er ikke altid enten digital mobning eller IRL mobning. Ofte kan digital mobning og IRL mobning ske sideløbende med hinanden. Digital mobning stopper aldrig, men finder sted i alle døgnets timer i modsætning til udelukkende IRL mobning, hvor det er muligt at forlade det fysiske rum, mobningen finder sted og måske få mulighed for at koble fra eller få en pause. Digital mobning gør det derimod sværere at slippe væk fra mobberen og giver hele tiden offeret uvished om, hvad andre siger om en på internettet, i private grupper e.l. Hele dagen frygter de, hvad andre skriver og deler om én. Online har mobberne mulighed for at være anonyme, hvilket gør, at offeret ikke ved hvem eller hvor mange, der mobber dem. Det kan være deres venner uden, at de aner det. Den konstante frygt eller angst kan lede til alvorlige psykiske konsekvenser. Samtidig er det sværere for lærere og forældre at opdage, hvis et barn udsættes for digital mobning sammenlignet med IRL mobning. 

Digital mobning udstiller offeret for flere

På grund af sociale mediers algoritmer kan mobbeofferet, både i åbne og lukkede rum, blive udstillet foran et uanet antal af mennesker på rekordtid. Når det er IRL mobning, henvender mobberen sig enten direkte til offeret eller foran en gruppe af mennesker, men det kan ikke blive foran et lige så stort antal, som det kan online. Hvis først algoritmen på sociale medier tager fat, kan offeret for alvor blive udstille foran hele verdenen.

Det at mobberen kan sidde bag en skærm og derfra såre og skade andre, gør, at flere mobbere kommer til tasterne i den digitale verden. Samtidig er der brugere, som føler, at de blot ‘rider med på bølgen’. De forstår ikke alvoren af deres handlinger, før de bliver gjort opmærksom på det. De forstår ikke, at de har gjort nogen ked af det, men ser det derimod som en leg. For at opsummere er der i digital mobning et større antal af potentielle mobbere, samtidig med at offeret kan blive udstillet foran hele verden.

Hvorfor vælger nogen at udstille, såre eller skade andre online? Mobning er et område, som er blevet forsket i meget. Med ankomsten af digital teknologi er antallet af mobbere også steget. Personer, som førhen ikke ville udtale sig negativt eller på anden vis behandle en anden person dårligt, hvis de stod ansigt-til-ansigt med offeret, kan med digitale medier få modet til at mobbe andre.

Mobning er en negativ reaktion på egne problemer

Et interessant studie fra Ditch the Label har undersøgt, hvorfor mobbere vælger at såre eller skade andre. Dem som mobber, søger efter en følelse af magt eller kontrol over offeret. Ofte har mobberen oplevet en stressende eller traumatisk hændelse i de sidste 5 år. Vi reagerer alle forskelligt på stress og traumer. Nogen søger mod positiv adfærd som meditation eller motion, hvor andre søger mod negativ adfærd som mobning, vold, misbrug. Negativ adfærd kan kun hjælpe med at glemme traumet eller problemet kortvarigt og vil på længere sigt kun gøre det værre for én selv. 

Det er ikke alle, der ved, hvordan de positivt kan reagere på stress og traumer, hvorfor de gør brug af mobning som en forsvarsmekanisme. For at skjule deres følelser om sig selv fokuserer de i stedet på andre. De forsøger at fjerne alt negativ opmærksom rettet mod dem ved i stedet at rette det mod andre. Gruppepres kan også være årsag til digital mobning, hvor mobberen føler sig presset til at deltage i mobningen for at passe ind i fællesskabet. Andre mobber, fordi de tror, at det vil gøre dem populære. En anden type af mobbere er dem, som ikke kan føle empati, for dem de sårer. Men oftest tyer børn og unge til mobning for at undgå eller skjule deres egne problemer.

Digital mobning kan have alvorlige psykiske konsekvenser for offeret. De udsatte kan udvikle depression, angst og stress eller lede til mistrivsel, ensomhed, lavt selvværd eller selvskadende adfærd. Digital mobning kan vække mange følelser hos offeret som at være bange, vred, føle sig dum, forlegen eller skamme sig. De kan miste lysten til fritidsinteresser, som de tidligere har holdt af eller få dem til at trække sig tilbage fra venner og familie. Fysisk kan digital mobning også påvirke energiniveauet og gøre en træt eller lede til smerter som mavepine og hovedpine. På længere sigt kan digital mobning føre til overvægt, selvmordstanker, svage sociale relationer, mindre uddannelse, øget risiko for arbejdsløshed, fyring og økonomiske problemer. Mobning i alle former kan derfor have meget alvorlige konsekvenser for det enkelte individ. 

Mobning kan lede til flere mobbere

En anden konsekvens af mobning er, at mobbeofferet i nogle tilfælde også selv begynder at mobbe andre, og dermed skabes en ond cirkel af mobning. Hvis vi ikke kan lære at bryde cirklen, kan vi ikke stoppe digital mobning. Udsættes du for digital mobning eller IRL mobning, kan du altid kontakte børnetelefonen her.

I dag har vi ikke en selvstændig lovgivning, som klart definerer, hvilket ansvar de sociale medier har i forhold til det indhold, som deles på tjenesten. I Danmark har vi en lovgivning målrettet de traditionelle medier samt de personer, som lægger noget op eller deler andres indhold på sociale medier. Hvis der deles krænkende indhold eller personoplysninger om andre, er det ifølge lovgivningen strafbart. Straffen kan være alt fra en bøde til op til 4 års fængsel afhængigt af krænkelsen. Dog kan det være svært at vurdere, om der er tale om krænkelser så alvorlige, at de er strafbare. Digital mobning har derfor en stor gråzone bestående af uacceptable handlinger som ikke overtræder loven. I gråzonen kan man ikke henvende sig til nogen for at få hjælp, fordi der ikke er en lov, som håndterer de problemer. Der er ikke klare definerede straffe eller konsekvenser af handlingerne. 

Utilstrækkelig håndtering af digital mobning

På den anden side er det svært at sætte en strafferamme for digital mobning, når det gælder helt unge mennesker. Men der er kommet stigende fokus på området fra myndighedernes side, hvor politiet er begyndt at forstå alvoren og finde ressourcer til at håndtere digital mobning. Konsekvensen for digital mobning er for blød. Ser vi på problemet fra mobberens synsvinkel, for det bliver vi også nødt til at gøre, handler det oftest om, at de ikke forstår, at deres handlinger sårer en anden person. De kender ikke helt til alvoren af deres handlinger. Men uanset hvad er den reaktive håndtering af digital mobning ikke tilstrækkelig.

Hvad kan løsningen være til håndtering af digital mobning? Digital mobning har, som nævnt under ‘Hvordan straffes digital mobning’, en stor gråzone for de handlinger, der er uacceptable, men stadig ikke er strafbare. Unge mennesker er måske ikke klar over alvoren af deres handlinger, ikke kun hvordan de sårer andre personer, men også de langsigtede konsekvenser det psykisk kan have for offeret. 

Vi skal ikke straffe unge mennesker

Når det handler om unge mennesker, skal vi ikke tale om straf, men i stedet undersøge hvilke konsekvenser digital mobning bør have. En kort samtale med mobberen om, hvad de har gjort galt, er ikke nok. Jeg synes ikke, at vi skal straffe unge mennesker, vi skal derimod danne dem og give dem uddannelse i digital adfærd. Der skal implementeres nye retningslinjer med fokus på digital uddannelse. Mit forslag er, at digitale mobbere skal gennem et slags uddannelsesforløb. Selvfølgelig hvis de har udført virkelig slemme krænkelser, kan en straf ikke undgås, men det skal ikke den første løsning på problemet. Forløbet kan være en slags samfundstjeneste eller alvorlige snakke i samarbejde med SSP, hvor mobberen lærer konsekvenserne af deres handlinger og får forståelse for, hvorfor digital mobning er uacceptabelt. Samtidig skal vi også tilbyde støtte til de børn og unge, som udsættes for digital mobning. Hvis vi uddanner børn og unge i digital adfærd, har de unge stærkere værktøjer til at bryde den onde cirkel, som digital mobning er. De voksne, som står for forløbet, skal være uddannet personale, som kan håndtere mobning. Det skal ikke være almindelig pædagogik. 

Når det så vedrører personer over 21 år, er et forløb ikke en hård nok konsekvens. På det tidspunkt bør vi som mennesker kende til konsekvenserne af vores handlinger. Selvom den digitale mobning ikke nødvendigvis er en direkte lovovertrædelse, bør digital mobning have hårdere konsekvenser, end det har i dag. Vi har svært ved at håndtere den digitale verden, hvorfor det er svært at vurdere, om mobberen skal have en hård straf, fordi de skriver, at en anden er dum, men på den anden side er straffen for deling af krænkende indhold måske for blød.

Håndtering og forebyggelse af digital mobning kan ikke adskilles. Begge kræver, at børn og unge uddannes i digital adfærd. Derfor bør uddannelse i digital adfærd være obligatorisk i mellemtrinet og udskoling i folkeskolen. Egentlig bør det være lige så snart, børnene får adgang til internettet. De unge skal lære, hvordan de skal begå sig online, samt hvad de skal gøre, når de opdager digital mobning. Ligeledes kan forældre og lærere være effektive i forebyggelsen af digital mobning. De skal støtte og engagere sig i de unges digitale mediebrug. Forskning viser, at forældres opmærksomhed på hvad børnene foretager sig i skolen, og når de har fri, har en beskyttende effekt mod digital mobning. Viden om online og offline adfærd fungerer bedre end at begrænse børnenes brug af internettet. Udsættes man for digital mobning, er det aldrig en løsning at holde sig væk fra internettet. Internettet og sociale medier er blevet en stor del af vores dagligdag, hvorfor vi ikke bare kan stoppe det.

Løsning på digital mobning kan ikke være at droppe sociale medier, da de altid vil være til stede. Selvom der ikke er en lovgivning, så tillader sociale medier ikke groft sprogbrug. Dvs. selv hvis en uacceptabel handling på sociale medier ikke er ulovlig, vil platformen fjerne eller reagere på indhold, som overtræder deres fællesskabsregler. Problemet er dog, at algoritmerne og robotterne kan ikke fange alt. I mange tilfælde kræver det, at brugerne rapporterer eller anmelder indholdet til platformen, før der bliver gjort noget ved det.

Mobning og ytringsfrihed på sociale medier

Selvom platformene har et ansvar, er det ekstremt besværligt at udforme en lovgivning, som styrer, hvordan sociale medieplatforme skal reagere på digital mobning. Hvornår er det mobning, og hvornår er det ytringsfrihed? I princippet har alle lov til at synes og sige, at en anden er dum. Men hvornår begrænser vi ytringsfriheden, og hvornår tillader vi ikke, at folk mobber hinanden? Det er det, som er svært for sociale medieplatforme at vurdere. Man skal huske, at der er mange personer, som er stærke modstandere af at begrænse ytringsfriheden i det offentlige rum. Men jeg tror, at vi i fremtiden får algoritmer og AI (Artificial Intelligence), der er stærk nok til at fange indhold, som er ved at udvikle sig til mobning. Desværre ligger det et stykke ude i fremtiden.